Tirslund   Vindmøllelaug I/S

Fra Vindmøllelaugets historie........

Interessentskabet Tirslund Vindmøllelaug I/S blev stiftet i 1987, med formålet "at skabe vedvarende energi, primært ved hjælp af vindkraft". Umiddelbart efter stiftelsen blev der solgt andele til projektet i nær området og herefter opstillet 2 Bonus-møller på hver 95 kW. Allerede i 1989 blev møllelauget efter planen udvidet, og efter salg af yderligere andele, blev der opstillet endnu én Bonus-mølle på 95 kW. Salget af andele betyder i øvrigt, at Tirslund Vindmøllelaug er gældfri.

I 1998 igangsattes en fornyelsesproces af Interessentskabets møller, hvor de 3 stk. BONUS møller på hver 95 kW, skulle udskiftes med større og mere rentable møller. Og valget faldt på den, på daværende tidspunkt, nyproducerede mølletype fra VESTAS på 660 kW. Dette var desuden en udvidelse af interessentskabskredsen og der blev samtidig igangsat nytegning af medlemmer, men også mange tidligere interessenter tegnede flere anparter.

Den 11. november 1998 blev den første af de 2 VESTAS 660 kW møller opsat, og den 12. oktober 2000 blev den 2. og tilsvarende VESTAS mølle opsat.

Den 1. af VESTAS møllerne blev placeret hvor den ene af BONUS møllerne stod, mens det i tilladelsen fra daværende Holsted Kommune, blev muligt at beholde de 2 øvrige BONUS møller i max 5 år, hvorefter at mølleparken efter de 5 år kunne fremstå "med møller af ens størrelse og udseende og i en vis symmetrisk orden".

Imidlertidig blev det med indførelse af en "skrotningsordning" i 2002 til fordel for større møller, fornuftigt at benytte denne ordning og nedtage de 2 BONUS møller godt og vel et år før de 5 år var gået.

I øvrigt blev det forsøgt at sælge de 3 Bonus-møller, men da dette i midlertidig ikke var muligt, fordi efterspørgslen efter små møller på daværende tidspunkt var lig nul, fik Bestyrelsen godkendelse fra Interessentskabet til at afhænde møllerne til "almennyttige formål". Det var nemlig kommet Bestyrelsen for øre, at Dansk Familielandbrug i Varde, måske kunne finde finansiering til, at møllerne kunne genopsættes i Rumænien. Derefter ville de blive overdraget til en landsby, som støtte til genrejsning af de østeuropæiske lande. Efter en hektisk tid, hvor Familielandbruget arbejdede med "godkendelser, importtilladelser og behørige underskrifter", gik denne aftalen desværre i vasken, og møllerne er med tiden dels blevet solgt i smådele og dels afhændet til ophug.