Formandens beretning 2009

Der skal være klimatopmøde i København til efteråret og det synes jeg er godt. Og det er jo nok den sum penge og kræfter som regeringen vil bruge på klimaforandringer, herunder vindmøller, i år!

Det er mit indtryk, at vindmølle-industrien klarer sig godt på eksportmarkedet. Men der bliver det svære ikke stillet ret mange møller op i Danmark. Det skyldes bl.a. at der er kommet nye regler for opstilling af møller på land, nemlig at:

- afstand til nærmeste nabo skal være mindst 500 m / 800 m i forhold til møllernes størrelse
- naboer kan kræve erstatning ved opstilling af nye møller
- der er mange administrative barrierer ved opstilling af nye møller

Hav-vindmøller er en dårlig forretning når strømprisen er 26 øre pr. kWh og det koster 45 øre pr. kWh at stille møllerne op! Det er derfor en dårlig forretning for DONG og El-selskaberne at opstille hav-vindmøller, som de jo er pålagt af regeringen, på grund af deres store CO2 udledning. De 2 gearkasser som blev skiftet 2007 har medført, at vi har skiftet fra Vestas til DMP-mølleservice . Det har både fordele og ulemper, nemlig at:

- Vestas er dyrere med service aftalen
- DMP er dyrere på time prisen
- DMP er til at komme kontakt med på tlf.
- DMP foreslår at den gearkasse som Vestas har sat op opnormeres for Kr. 50.000

Den pris på 54 øre pr. kWh som vi får frem til den 1. april 2009 er aftalt med Strømbørsen. Efter 1. april falder strømprisen for mølle 1304 til markedsprisen og for den nye mølle til 43 øre pr. kWh. Men der skal installeres en elmåler for at opnå de 43 øre pr. kWh, og den koster Kr. 80.000!

Jeg har på DR 2 set nogle udsendelser om klimaforandringer. Der mener forskerne at klimaforandringen går meget hurtigere en man hidtil har sagt. Vandstanden i havene vil stige med en 1 m inden for 50 år og tørke i USA og Kina vil forårsage hungersnød. Ud fra det synspunkt er vindmøllerne værd at kæmpe for.

Ribehøj Familiepark, 25. marts 09
Peer Skygebjerg Formand

Dette indlæg var udgivet i:Formandens beretning og tagget . tilføj som bogmærkepermalink.Der er lukket for kommentarer, men du kan efterlade en trackbackTrackback link.