Det årlige Interessentskabsmøde blev afholdt onsdag den 25. marts 2009 kl. 18.30 i Ribehøj Familiepark. Omtrent 50 interessenter mødte op næsten dobbelt så mange som de seneste år. Før mødet var bestyrelsen vært ved en “hjortebøf”.
Peer Skygebjerg indledte mødet som blev afviklet som sædvanligt med dagsorden efter vedtægterne.
1. Erik Petterman styrede mødets gang og Amdi tog referat.
2. Peer Skygebjerg fremlagde formandens beretning som efterfølgende blev godkendt.
3. Ib Vester fremlagde regnskab og budget og foreslog årets udlodning på 8%. Alle punkter blev godkendt.
4. På valg til Bestyrelsen var Peter Storm Christensen, Amdi Holm og Peer Skygebjerg. Peter Storm Christensen ønskede ikke genvalg. Amdi Holm og Peer Skygebjerg blev genvalgt og Hans Gejl Pedersen blev nyvalgt til Bestyrelsen.
5. På valg til suppleanter til bestyrelsen var Lars Vejrup og Hans Gejl Pedersen. Lars Vejrup blev genvalgt og Peter Storm Kristensen blev valgt som suppleant.
6. Brørup Revision fortsætter med at revidere regnskabet.
7. Der var ingen indkomne forslag i år.
8. Eventuelt er punktet hvor alt kan diskuteres, men intet besluttes. Flere interessenter tog ordet og der var god spørgelyst.
Med venlig hilsen Bestyrelsen
Efter Interessentskabsmødet har Bestyrelsen konstitueret sig, og ser sådan ud.
Formand: Lars K. Olsen
Næstformand: Peer Skygebjerg
Sekretær: Amdi Holm
Kasserer: Ib Vester
Øvrig medlem: Hans Gejl Pedersen


